torsdag den 30. december 2010

Slowmotion

Camilla Rasborg:
Slowmotion
6,37 m. s/h
2010

125,00

Slowmotion er titlen på Camilla Rasborg leporello-bog, som samtidig, ved betydningen; 'langsom bevægelse', udgør bogens metode. Slowmotion består af en sætning, som er skrevet og udformet ved at hvert bogstav er skrevet meget langsomt og omstændeligt. Tuschen har perforeret papirets overflade og lavet en rand, hvorfra blækket er trukket ud i papirets fibre. Bogstavernes konturer kommer i denne forstørrede form nærmest til at minde om uldne fraktaler. Leporelloen kan læses ét bogstav ad gangen eller den kan foldes ud til en 6,37 meter lang sætningsstrimmel. 

* * *