tirsdag den 4. juni 2019

Ordsprog


Anders Bonnesen, red.:
Ordsprog
592 s. 

299,95



forlaget *[asterisk] har i en årrække udgivet en mængde yderst smalle kunstpublikationer, med den bevågenhed og økonomi, der deraf følger. Naturligvis må et forlag mene, at alle udgivelser er uundværlige for den brede offentlighed. Men vi må erkende, at vi endnu ikke har slået bredt igennem. Kunst og kunstnerbøger er og bliver en dårlig forretning; Kunstner skaber armod, og penge skaber mod, som det gamle ordsprog lyder.

Med udgivelsen af Ordsprog lancerer *[asterisk] den første bog i en serie opslagsværker der har en åbenlys praktisk anvendelighed. Boglig lærdom er bedre end bondefornuft. Med sine 14.965 ordsprog indeholder denne bog langt flere ordsprog, end noget tidligere opslagsværk over ordsprog herhjemme og kan dermed karakteriseres som lidt af en sensation, Hvad nyttede det, at en kunne skide, hvis en ikke vandt alverdens visdom?

Anders Bonnesen har været redaktør på Ordsprog. Bonnesen har efter eget udsagn arbejdet med sprog i mere end tyve år, og selvom Kunstfuld øvelse gør daglig mester, kan det naturligvis bekymre, at han hidtil primært har gjort dette som et led i en billedkunstnerisk praksis, og at valget af Bonnesen som redaktør derfor muligvis kunne være taget ud fra forlagets tidligere succeskriterier. Bukser er ikke så lette at skifte som gammel sædvane. Der har til opgaven som redaktør været et meget begrænset ansøgerfelt, som måske netop skyldes at forlaget hidtil har været så godt som ukendt uden for de billedkunstneriske cirkler - Den, der lever godt, lever stille. 
Forlaget må nok erkende, at en kursændring, ikke sker fra den ene dag til den anden, En dag blev ikke bygget på en stad. Forlaget råder, på grund af sin begrænsede størrelse, endnu ikke over fagredaktører, der kan vurdere den videnskabelige redelighed af det arbejde, der her præsenteres - Den ukyndige mand tror, at han ingenting ved, den kloge tror, at han ved alt. Vi dog ser ingen grund til at betvivle arbejdets kvalitet, men naturligvis, især økonomiske, grunde til at fare med lempe, hvilket er årsagen til, at dette opslagsværk i første omgang udgives i blot 300 eksemplarer, Lidet med avind er bedre end meget velment.

Vi overlader det hermed til offentligheden at fælde den endelige dom over værkets anvendelighed, Den behøver ikke lede efter sandhed, der altid siger ord.

* * *





onsdag den 15. maj 2019

Åarhuus



Lasse Krog Møller:
Åarhuus
192 s. ill.
2019

200,00

Tænk om Aarhus havde haft et rådhus i 28 etager og en sekssporet hovedgade, der løb gennem hele den gamle bykerne; en højbane langs havnen og et mægtigt shoppingcenter i Latinerkvarteret, eller at kunstmuseet ARoS var tegnet af Per Kirkeby. Sådan kunne tingene have
artet sig.

Bogen Åarhuus er udformet som en rejseguide til et imaginært Aarhus. Til skitserede monumenter, kunstudsmykninger, arkitektur og bystrukturer, der nærved og næsten fik plads i byen, og som ville have gjort den til et andet sted. 

Byer er i konstant fysisk forandring, og måske ændrer de navn eller stavemåde over tid, hvilket også gælder Aarhus. Men ét er de faktiske forandringer i byrummet, noget andet er de utallige planer og idéer, der af forskellige grunde aldrig blev til virkelighed.

Med inspiration i opdagelsesrejsen som fænomen har billedkunstner Lasse Krog Møller tidligere undersøgt specifikke geografiske steder som Vanløse, Hellerup og Aalborg gennem udstillingsprojekter og kunstnerbøger. Denne gang går turen til Aarhus, eller rettere det
imaginære Åarhuus.

Via tekst og illustrationer tages læseren med på en vandring gennem byen, som den kunne have set ud, hvis mange af de store byplaner og byggeprojekter, der gennem tiden har været på tegnebrættet, rent faktisk var blevet realiseret. Fremskridtstro og utopier synes aldrig at have manglet i Jyllands hovedstad.


* * *








Presseklip:




søndag den 16. september 2018

Terra



Gitte Broeng:
Terra
80 s. ill. s/h, 
2018

100,00

I 1952 gravede skoleeleven Edmund Lykke Randa en hule nær krydset mellem Paludan-Müllers Vej og Hasle Ringvej i Aarhus Nord. Op af jorden dukkede et lille terracottahoved. Det viste sig at stamme fra Ægypten c. 712-332 f.Kr. Hvordan endte hovedet mon der? Og hvad skete siden hen? Gitte Broengs tekstbaserede lydværk og bog Terra drejer sig om det gådefulde fund - en lettere uanselig og dog bemærkelsesværdig genstand i den ægyptologiske samling på Antikmuseet, Aarhus Universitet.

Terra indgår i udstillingen L, kunstnersammenslutningen Guirlandens 50-års jubilæumsudstilling, som Antikmuseet viser indtil 14. december 2018. Bogen er grafisk tilrettelagt i samarbejde med billedkunstner Lasse Krog Møller. Udover sort-hvide fotografier og tekster til lydværket rummer den også ”En amatørarkæologs gravedagbog”. Med inspiration i arkæologens metodiske og detaljerede dagbogsoptegnelser under udgravninger giver appendikset et indblik i processen bag tilblivelsen af Terra.   

Gitte Broeng er forfatter og arbejder i feltet mellem litteratur og billedkunst - ofte stedsspecifikt og med tidslige lag, der udvider erfaringen af nutidens rum til også at omfatte et før og et muligt efter. Hun modtog Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2018 for bogen Oliekrisen - Et hørespil. Desuden har hun bl.a. udgivet kortprosasamlingen Croquis (2014) og romanen Frøken Klokken (2015), der blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris, og som udsprang af en lille føljeton i kunsttidsskriftet Pist Protta. 

Terra er støttet af Aarhus Kommunes Kulturviklingspulje 
og Statens Kunstfond

* Et link til lydværket er vedlagt bag i bogen.

* * *



mandag den 11. december 2017

* nr. 69 a-h




* Nr. 69 a-h, POST
*red.: Gitte Broeng, Christian Yde Frostholm og Lasse Krog Møller
2017
Løssalg: 60,00

De første var af træ og blev ophængt i 1851, samme år som trykningen af det første danske frimærke. En påmalet tekst forklarede, hvad beholderne skulle anvendes til. Farven, udseendet og størrelsen varierede lokalt. Tømningen skete forfra, og derfor væltede brevene tit ud på jorden, så nogle tog skade, og andre blev glemt. Prototypen med bundtømning løste problemet, fordi indholdet tømtes direkte ned i sækken. Mange tror, at socialisten og postassistenten Louis Pio stod bag opfindelsen, men det var tilsyneladende den svenske opfinder og magister i filosofi, Martin Wiberg. Efter sigende var Pios udgave for indviklet til at kunne fungere i praksis.* Prototypen er blevet benyttet siden 1871 og kendes ved sin røde farve og karakteristiske bue foroven. Snart vil den nok bare findes på Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation.

*) Se “Posthornet - Medlemsblad for Postpensionisternes Landsforening” nr. 6, 2012, s. 7



De sidste år, 2016


Nyt tidsskrift:
Poul Pedersen
De sidste år
Sidste år: 2016

24 s. ill.
2017
50,00


“Jeg var faktisk holdt op med at arbejde som kunstner - men da jeg så opdagede, at det var kulturelle mål, man gik efter, fandt jeg det meget upassende - ja, næsten forbryderisk - at stille mig udenfor. Derfor fortsætter jeg min kunstneriske virksomhed - og derfor udgivelsen af dette tidsskrift, som vil udkomme en gang om året i mine sidste leveår.”
PP Paris

* * *


Tidsskriftet DE SIDSTE ÅR vil udkomme en gang årligt.
Der kan tegnes abonnement på DE SIDSTE ÅR for 50,00 pr. nummer
ved henvendelse til forlaget *[asterisk]







onsdag den 18. oktober 2017

Oliekrisen

Gitte Broeng:
Oliekrisen Et hørespil

36 s. ill. s/h
2017

85,00

Oliekrisen udgives i forlængelse af Gitte Broengs stedsspecifikke udstilling FUGA på Spanien 19C i Aarhus. Hørespillet er både inspireret af fugaens kompositionsteknik og udstillingsstedets robuste murstensarkitektur, som vækker mindelser om 1970’erne og den første store oliekrise, der satte ind i efteråret 1973. Udløst af den 5. arabisk-israelske krig ændrede oliekrisen hverdagen med ét. Forholdet mellem mikro- og makroplan blev åbenlyst og den altdominerende energikilde, oliens begrænsning. Bydeformen i sparekampagnerne genlød overalt. Folk skulle skrue ned for varmen derhjemme og slukke lyset efter sig, bruge koldt vand, fuge sprækker til og isolere for at spare på olien. Bilfrie søndage og forbud mod butiksbelysning efter lukketid var nogle af de tiltag, som blev indført ved lov. I 1973 fødtes der 71.895 børn i Danmark. Gitte Broeng var et af dem, og i Oliekrisen undersøger hun en krisetid, hun ikke selv har nogen klar erindring om. Et vindue for forandring, som kun kortvarigt stod åbent. 

Gitte Broeng er forfatter og arbejder i krydsfeltet mellem litteratur og billedkunst. Hun har bl.a. udgivet romanen Frøken Klokken (2015), der blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris, og som udsprang af en lille føljeton i kunsttidsskriftet Pist Protta. Samarbejdede med billedkunstner Ursula Reuter Christiansen og grafisk designer Louise Hold Sidenius/Officin omkring bogværket Skarpretteren, der blev belønnet med Schadeprisen 2016. 









onsdag den 21. juni 2017

Paris en brugsanvisning


Christian Yde Frostholm: 
Paris en brugsanvisning
96 s. ill. farver. 
3. opl.
100,00

Paris en brugsanvisning udkom som bind 2 i serien The Piccadilly Expedition Company. Nomineret til både Montana-pris og Bukdahls Bet i 2014. Foreligger nu i 3. oplag.