Viser opslag med etiketten løsbladstidsskriftet *. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten løsbladstidsskriftet *. Vis alle opslag

tirsdag den 14. januar 2025

* nr. 73, Lunar Almanac 2016-24


* nr. 73
Laila Svensgaard:
Lunar Almanac 2016-24
2024

Løssalg: 50,00

* nr. 73 udkommer i 89 forskellige eksemplarer. Hvert nummer er et unikt værk; et fotografi, der viser månens vandring henover nattehimlen på en given dato i årene 2016-24. For månen tager det en lille månedstid at kredse én omgang omkring jorden.

“Ordet almanak refererer til en kalender eller en årlig publikation, der indeholder oplysninger om årets dage, uger og måneder. En almanak kan også indeholde yderligere data, som for eksempel astronomiske oplysninger om solens og månens positioner (måneopgang og -nedgang), vejrudsigter, højtider, historiske begivenheder og andre praktiske oplysninger.
En almanak kan ses som en dagbog over verden. En samling datoarrangerede oplysninger, der fortæller om hændelser på forskellige dage i årets løb. Traditionelt blev almanakker brugt som en slags opslagsværk for bønder, fiskere, søfolk og andre, der havde brug for at kende naturens rytmer. I dag kan en almanak både være et trykt dokument eller digitalt.
Jeg har altid været fascineret af almanakker og dagbøger og de mange forskellige ting man kan optegne og måder hvorpå man kan gøre det. I 2016 begyndte jeg at optegne månens bevægelse over himlen i vinterhalvåret, hvor mørket strækker sig over det meste af døgnets timer. Fra min altan, med et hjemmelavet hulkamera, fotograferer jeg månen, når den er synlig og skinner klarest i sin cyklus. Jeg langtids-eksponerer direkte på lysfølsomt fotopapir, som giver et negativt billede af månens lys.
Lunar Almanac 2016-24 er en natlig dagbog over månens lys. Otte års optegnelser har frembragt 170 billeder af månen. Nogle gange er månen synlig, andre gange ikke. Det afhænger af skyerne på himlen, årstiden, tiden på måneden, måneopgang og -nedgang. Ordet måned kommer fra ordet måne og svarer til den tid, det tager månen at kredse om jorden (29 dage 12 timer 44 minutter og 3 sekunder). Lunar Almanac 2016-24 viser os et visuelt abstrakt billede af begrebet tid.”

Laila Svensgaard


Laila Svensgaard (f. 1974, DK) er uddannet fra Central St. Martins University of the Arts, London, og Malmø Kunstakademi i 2015 og bor og arbejder i København. I hendes kunstneriske virke arbejder hun med fotografi i et udvidet felt, selvgjorte kunstnerpublikationer, tegning, grafik og maleri. Hun er optaget af lys som et naturvidenskabeligt, filosofisk og spirituelt fænomen, og undersøger hvordan lys fænomenologisk og visuelt former verden.




mandag den 17. oktober 2022

* nr. 72, Blå kort -arkiv over forsvundne museumsgenstande (et uddrag)

 


* nr. 72
Myne Søe-Pedersen: 
Blå kort
-arkiv over forsvundne museumsgenstande (et uddrag)

Leporello
2022

Løssalg: 50,00

* nr. 72 tager et kig ned i en række hængemapper, der rummer en stor mængde af de kort, der i museumsfaglige termer betegnes som “blå kort”. Det er fortrykte kort i liggende A4-format, og de bruges – eller måske er det mere korrekt at sige: De blev brugt af museerne til registrering af indkomne genstande og effekter, der skulle indplaceres i et museums samling. Kortene indeholder rubrikker til beskrivelser af genstandenes oprindelse, funktion og materialitet samt felter til indføring af genstandene i museernes fælles klassifikation og systematik, der følger Saglig registrant for kulturhistoriske Museer – også kaldet “Den grønne registrant”.
Denne samling af blå kort stammer fra Det Psykiatriske Museum i Nykøbing Sjælland, hvis samling Myne Søe-Pedersen tidligere har arbejdet med, blandt andet i værkerne Means of Escape og Stage fra 2020.
Og det særlige ved denne samling af blå kort er, at de genstande og effekter, som kortene indeholder oplysninger om, er forsvundne. Genstandene findes ikke mere. Det er med andre ord en registrant over en samling, der ikke længere eksisterer.

Myne Søe-Pedersen er netop nu aktuel med udstillingen Punktum – og andre begyndelser, der kan ses i Danske Grafikeres Hus indtil d. 23. okt. 2022.




mandag den 15. august 2022

* nr. 71, Hver bog sin læser -myopiske fragmenter



* nr. 71, Hver bog sin læser -myopiske fragmenter
*red.: Lasse Krog Møller
24 s. + 1 løsblad
2022

Løssalg: 50,00


Hver bog sin læser -myopiske fragmenter består af en række fotografier, der gennem næroptagelser i bøger registerer små revner i papiret, æselører, kaffepletter, papirets gulnen, knækkede bogrygge; spor efter længst forsvundne læsere.
Fotografierne sammenstilles med S.R. Ranganathans 5 love for biblioteker, 1931, en række korte sentenser, de opstiller det ideale princip for bibliotekaren:

Bøger skal bruges.

Hver læser sin bog

Hver bog sin læser

Spar lånerens tid

Et bibliotek er en voksende organisme



Hver bog sin læser -myopiske fragmenter tager udgangspunkt i en bogsamling der var omdrejningspunktet i udstillingen Kelds bibliotek i Kunsthal 6100. En lidt slidt og tilsyneladende ikke særlig værdifuld bogsamling, der indholdsmæssigt spænder vidt, fra lokalhistoriske værker over populærvidenskabelige selvhjælpsbøger, kendisbiografier og kogebøger til klassiske romanværker. En bibliotekar ville, i bedste fald, kalde samlingen “aparte”. Hvad en antikvarboghandler ville kalde den, tør vi slet ikke tænke på.

Fotografierne bliver til næsten abstrakte billeder, der i mindre grad er optaget af denne sære bogsamlings indhold, end i de individuelle præg og den slitage, der gennem årene har sat sig på de enkelte bøger efter forskellige læseres håndtering og omgang med bibliotekets bøger.









mandag den 12. oktober 2020

* Nr. 70, Somnium

 



* Nr. 70, Somnium 
*red.: Bonnesen, Anders; Broeng, Gitte og Møller, Lasse Krog
5 Kartotekskort
2020

Løssalg: 50,00

* blev i foråret inviteret til at bidrage til udstillingen Drømmebøger: “Lav en drømmebog, det kan selvfølgelig være mange ting, fx et værk I altid har drømt om at udgive, men som er umulig at lave”.

– Hvordan give en bog fysisk form, som man drømmer om at lave, uden at drømmen dermed forsvinder? Hvis det virkelig lod sig gøre at lave den bog, man alene kan forestille sig eksistensen af, ville bogen ikke for alvor være en drømmebog. Somnium findes derimod kun i forestillingen. Titlen refererer til den latinske betegnelse for “drøm”, som i Dansk-Latinsk Ordbog bl.a. har flg. forklaring:


somnium -ii, n.

fig. (kom.) tom indbildning, fantasteri o.l., især om udråb = indbildning! snak! o.l.; (Ter.) tu nil nisi sapientia (en vismand) es, ille s. (en fantast).


En bog kan beskrives gennem en katalogpost, så man levende ser den for sig og får en forestilling om indholdet, bogens omfang, trykketeknik og udstyr. Bibliotekarer og antikvarboghandlere skriver katalogposter over bøger, de indlemmer i deres beholdning. Således kan den bog, som et forlag eller en forfatter er henvist til kun at drømme om, via en blot nogenlunde præcis katalogpost præsenteres for mulige og umulige læsere.







mandag den 11. december 2017

* nr. 69 a-h




* Nr. 69 a-h, POST
*red.: Gitte Broeng, C.Y. Frostholm og Lasse Krog Møller
2017
Løssalg: 65,00

De første var af træ og blev ophængt i 1851, samme år som trykningen af det første danske frimærke. En påmalet tekst forklarede, hvad beholderne skulle anvendes til. Farven, udseendet og størrelsen varierede lokalt. Tømningen skete forfra, og derfor væltede brevene tit ud på jorden, så nogle tog skade, og andre blev glemt. Prototypen med bundtømning løste problemet, fordi indholdet tømtes direkte ned i sækken. Mange tror, at socialisten og postassistenten Louis Pio stod bag opfindelsen, men det var tilsyneladende den svenske opfinder og magister i filosofi, Martin Wiberg. Efter sigende var Pios udgave for indviklet til at kunne fungere i praksis.* Prototypen er blevet benyttet siden 1871 og kendes ved sin røde farve og karakteristiske bue foroven. Snart vil den nok bare findes på Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation.

*) Se “Posthornet - Medlemsblad for Postpensionisternes Landsforening” nr. 6, 2012, s. 7



tirsdag den 8. december 2015

* nr. 68

* nr. 68, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 67

* nr. 67, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 66

* nr. 66, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 65

* nr. 65, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 64

* nr. 64, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 63

* nr. 63, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 62

* nr. 62, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 61

* nr. 61, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 60

* nr. 60, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 59

* nr. 59, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 58

* nr. 58, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 57

* nr. 57, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 56

* nr. 56, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.

* nr. 55

* nr. 55, 2015
* nr. 55-68 præsenterer en række sorte firkanter gennem historien. Fra Robert Fludd til Tanja Ostojic over Laurence Sterne og Kasimir Malevich. Gengivet som linoleumstryk, der følger proportionerne i de mere eller mindre berømte firkantede forlæg.


fredag den 9. november 2012

* nr. 54

*red. [Mathias Kokholm og Lasse Krog Møller]:
100000000000000 [Ethundredetusindemilliarder] stykker smørrebrød
* nr. 54
2013

I bogen 100000000000000 stykker smørrebrød præsenteres fjorten opskrifter på en række velkendte stykker smørrebrød: En sildemad, en kartoffelmad, en med roastbeef, en med oksebryst, en med fiskefilet, en med røget ål, en med laks, en med leverpostej, tartar, en rullepølsemad, en dyrlægens natmad, en med skinke, en med flæskesteg, en æggemad og en med gammel ost. Takket være bogsidernes opskæringer i vandrette strimler, kan de enkelte opskrifters ti linjer kombineres på tværs af de fjorten opskrifter. Således kan læseren efter endt læsning, eller undervejs, smøre sig ethundredetusindemilliarder forskellige stykker højtbelagt smørrebrød.

-Bon appétit, Raymond Queneau. 

* * *