![forlaget/tidsskriftet *[asterisk]](http://2.bp.blogspot.com/-DV_m-zFgQYc/UJqvM1sCycI/AAAAAAAAAOE/PZL9b7ZUJyM/s1600/astlog_2.jpg)
* nr. 71, Hver bog sin læser -myopiske fragmenter
*red.: Lasse Krog Møller
24 s. + 1 løsblad
2022
Løssalg: 50,00
Hver bog sin læser -myopiske fragmenter består af en række fotografier, der gennem næroptagelser i bøger registerer små revner i papiret, æselører, kaffepletter, papirets gulnen, knækkede bogrygge; spor efter længst forsvundne læsere.
Fotografierne sammenstilles med S.R. Ranganathans 5 love for biblioteker, 1931, en række korte sentenser, de opstiller det ideale princip for bibliotekaren:
Bøger skal bruges.
Hver læser sin bog
Hver bog sin læser
Spar lånerens tid
Et bibliotek er en voksende organisme
Hver bog sin læser -myopiske fragmenter tager udgangspunkt i en bogsamling der var omdrejningspunktet i udstillingen Kelds bibliotek i Kunsthal 6100. En lidt slidt og tilsyneladende ikke særlig værdifuld bogsamling, der indholdsmæssigt spænder vidt, fra lokalhistoriske værker over populærvidenskabelige selvhjælpsbøger, kendisbiografier og kogebøger til klassiske romanværker. En bibliotekar ville, i bedste fald, kalde samlingen “aparte”. Hvad en antikvarboghandler ville kalde den, tør vi slet ikke tænke på.
Fotografierne bliver til næsten abstrakte billeder, der i mindre grad er optaget af denne sære bogsamlings indhold, end i de individuelle præg og den slitage, der gennem årene har sat sig på de enkelte bøger efter forskellige læseres håndtering og omgang med bibliotekets bøger.
Fotografierne sammenstilles med S.R. Ranganathans 5 love for biblioteker, 1931, en række korte sentenser, de opstiller det ideale princip for bibliotekaren:
Bøger skal bruges.
Hver læser sin bog
Hver bog sin læser
Spar lånerens tid
Et bibliotek er en voksende organisme
Hver bog sin læser -myopiske fragmenter tager udgangspunkt i en bogsamling der var omdrejningspunktet i udstillingen Kelds bibliotek i Kunsthal 6100. En lidt slidt og tilsyneladende ikke særlig værdifuld bogsamling, der indholdsmæssigt spænder vidt, fra lokalhistoriske værker over populærvidenskabelige selvhjælpsbøger, kendisbiografier og kogebøger til klassiske romanværker. En bibliotekar ville, i bedste fald, kalde samlingen “aparte”. Hvad en antikvarboghandler ville kalde den, tør vi slet ikke tænke på.
Fotografierne bliver til næsten abstrakte billeder, der i mindre grad er optaget af denne sære bogsamlings indhold, end i de individuelle præg og den slitage, der gennem årene har sat sig på de enkelte bøger efter forskellige læseres håndtering og omgang med bibliotekets bøger.
