onsdag den 2. september 2015

Regn-Skov

Poul Pedersen 
med / with / avec 
Anders Bonnesen og Kit Kjølhede:

REGN-SKOV 
RAIN-FOREST
FORET EQUATORIALE

96 s. ill. i farver
2015
101,00

I 2014 inviterede Poul Pedersen kunstnerne Anders Bonnesen og Kit Kjølhede til deltage i udførelsen af et projekt, som han længe havde gået omkring, nemlig REGN-SKOV. Idéen opstod, da Poul Pedersen genhørte komponisten David Tudors komposition Rainforest fra slutningen af 60’erne. Stærkt fascineret af dette lydunivers, hvor Tudor så at sige havde behandlet lyden af regnskoven elektroakustisk, satte Poul Pedersen sig for at indfange naturen, ikke akustisk, som Tudor, men billedligt: et stort lærred blev rullet ud på gulvet og bearbejdet oppefra med grene, der bar nyudsprungne blade.

I bogen REGN-SKOV RAIN-FOREST FORET EQUATORIALE beskrives processen omkring værket og samarbejdet i en tekst af Anne-Mette Riis Rasmussen. Bogen rummer desuden tekstbidrag af 
Benjamin Koppel: Klangfarver; Freddie A Lerche: Det Monokrome; Åse Eg Jørgensen: Elizabeth Parker’s Sampler og arbejde med nål og tråd og Troels Wörsel: At male et motiv. Alle tekster på dansk, fransk og engelsk. 

Bogen er tilrettelagt af Åse Eg Jørgensen og udkommer i forbindelse med åbningen af udstillingen REGN-SKOV fred. d. 4. sep. kl 17.00 med værker af Poul Pedersen, Anders Bonnesen og Kit Kjølhede i Specta Peder Skrams Gade 13.
Lørd. d. 5. sep. kl. 17.00 afsløres maleriet REGN-SKOV på Nivaagaards Malerisamling

se mere her: http://specta.dk/
og